TL Maskinfabrik er et veletableret og dynamisk firma, der siden 1980 blandt andet har udviklet sig med speciale i rørbukning.
Virksomheden beskæftiger sig hovedsaglig med underleverandørarbejde, hører hjemme i Hedensted og tæller i dag 10 medarbejdere.
Hos TL Maskinfabrik ser vi os selv som en innovativ og sparringsdygtig underleverandør. Vi laver udviklingsarbejde, fremstiller prototyper og laver totalløsninger, hvori svejsning, montage og overfladebehandling indgår.
Hos TL Maskinfabrik lægger vi vægt på godt håndværk, kvalitet og troværdighed. Dette, samt vores fleksibilitet og evne til at finde nye veje gør, at vi til stadighed er et firma i udvikling – hvor opgaverne bliver løst til tiden og altid som aftalt. På basis af vor mangeårige know-how inden for området, er vi i dag en af de førende leverandører indenfor rørbukning. Vi leverer rørkomponenter til stort set alle brancher, heriblandt; møbel- og fødevareindustrien. Landbrug, transport- og rehabindustrien. Kemi- og vindmølle-industrien samt sport og fritid.
Hos TL Maskinfabrik arbejder vi målrettet med kvalitet og miljø på alle niveauer. Vi lægger vægt på præcision – både i fremstilling og ved levering.
I årenes løb har vi opbygget en unik stab af dygtige medarbejdere med speciale i rør- konstruktioner – præfabrikation, montage og smedearbejde. Det er deres kompetencer, et konstant fokus på udvikling og optimering, der er med til at opretholde et konstant højt kvalitetsniveau.
Da Tage Laustsen i 1980 startede TL Maskinfabrik ApS, hvor det vigtigste produkt var legeborde til Lego, var det ikke meningen, at produktionen skulle være større, end det han selv kunne overkomme.
Men efterhånden som produktionen blev udvidet og gik mere og mere over i rør – både runde og firkantede – blev det nødvendigt med flere hænder.
I dag er det datteren Bente Jørgensen og svigersønnen Anders Jørgensen, der står for den daglige drift i tæt samarbejde med den øvrige stab af medarbejdere.
Rørstel i mange forskellige udformninger udgør i dag omtrent 75 procent af produktionen, som i øvrigt er rent underleverandørarbejde med fokus på at hjælpe kunderne med at udvikle og fremstille såvel emner som prototyper. Sammen med rørbukning har virksomheden taget svejsning – både manuelt og med robot – på programmet, lige som totalløsninger med overfladebehandling, montage og lignende er med i konceptet.
TL Maskinfabrik | Lavet af StepUp Media